Denne opskrift passer til børn i alle aldre, og selvfølgelig også voksne som nyder de små lækre godter.
Du skal bruge følgende ingredienser til ca. 12 stk. Pizzasnegle:
- 25 g gær
- 2 spsk olie
- 2 dl vand
- ½ tsk salt
- 5 dl hvedemel
- 1½ dl tomatpuré
- 150g kogt skinke
- ½ løg
- 2½ dl revet ost
- 1 tsk oregano
Fremgangsmåde pizzadej:
- Læg bagepapir ud på en bageplade.
- Smuldr gæren i en passende skål og tilsæt herefter vand og rør godt sammen.
- Tilføj salt, olie og ca. 2 dl mel under omrøring.
- Kom lige så stille resten af melet i skålen og ælt derefter dejen godt sammen.
- Ælt dejen helt færdig på bordet, brug evt. Lidt mel hvis dejen sidder fast.
- Rul dejen ud til en stor firkant på omkring 25x45 cm.
Fremgangsmåde fyld:
- Tag en skål og hæld tomatpuré i denne.
- Tilføj revet løg og rør det sammen med puréen.
- Hæld tomatblandingen ud på dejen og fordel det ligeligt.
- Skær skinke i tern og kom dem udover dejen på samme måde som tomatblandingen.
- Drys herefter revet ost samt oregano ud over og rul derefter dejen sammen til en pølse.
- Skær denne pølse i ca. 12 stykker og sæt herefter pizzasneglene på en bageplade.
- Læg en plastikpose eller viskestykke henover sneglene og lad dem hæve i 15 minutters tid.
- Imens de hæver varmer du ovnen op på 200 grader varmluft.
- Bag pizzasneglene i 12-15 minutter, eller indtil de er gyldenbrune.
- Lad pizzasneglene køle af i 5-10 minutter inden du spiser dem eller pakker dem ned i madpakken.
- Velbekomme!
Illums Bolighus
Vi siger til sidst tak til Illums Bolighus for deres støtte til dette indlæg. I deres butik kan du eksempelvis finde de flotte Holmegaard Charlotte Amalie vinglas.